Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Kræftpatienter melder om færre smerter med medicinsk cannabis

Kræftpatienter har gode erfaringer med ordningen med medicinsk cannabis på recept, som regeringen nu ønsker at gøre permanent. Det siger patientstøttedirektør Pernille Slebsager fra Kræftens Bekæmpelse.

- De patienter, vi taler med, oplever en god effekt af medicinsk cannabis. Det lindrer nogle af deres smerter, blandt andet nogle nervebetingede smerter, som er utroligt svære at behandle, og som den konventionelle medicin ikke har hjulpet tilstrækkeligt på.

Ordningen med lægeordineret medicinsk cannabis har kørt på forsøgsbasis. 1800 patienter har indløst 20.000 recepter i en periode fra sidste halvår af 2020 til første halvår af 2023. Mindst 800 recepter er ifølge Pernille Slebsager indløst af kræftpatienter.