Ankestyrelsen advarer om falske sms'er fra en ukendt afsender, der udgiver sig for at være styrelsen.
Det fremgår af styrelsens hjemmeside.
- Lige nu modtager Ankestyrelsen henvendelser fra borgere, der har modtaget falske sms'er om "manglende indberetning af databehandling", skriver styrelsen.
Styrelsen tilføjer, at hvis man er i tvivl om en sms eventuelt kunne være fup, skal man aldrig klikke på linket i tilhørende sms.
Sidste år modtog politiet 35.000 anmeldelser om it-kriminalitet, hvilket er en stigning på 30 procent i forhold til året før.