Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Minister glad hvis 140.000 uvidende forsøgspersoner kontaktes

Det er positivt, hvis op mod 140.000 borgere bliver kontaktet, fordi de uforvarende indgår i et omfattende projekt, hvor forskere kortlægger deres biologiske byggesten. Det mener sundhedsminister Sophie Løhde (V) om, at forskerne har fået udleveret hælprøver fra de mange borgere, uden at de har givet samtykke.

- Det er derfor positivt, at forskerne nu er gået i dialog med instituttet med henblik på at forsøge at identificere og efterfølgende informere de involverede personer, siger Sophie Løhde (V) i et folketingssvar.

Forskerne har fået udleveret rester af hælprøver, som er et tilbud til samtlige nyfødte i Danmark. Prøverne bliver gemt i Danmarks Nationale Biobank. Det er fra de prøver, forskerne har udvundet de genetiske oplysninger, har DR tidligere beskrevet.