Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Minister om åbenlys salg af hashprodukter - "lige lovlig smart"

Det er lige "lovlig smart", at kiosker og onlinebutikker sælger cannabisprodukter som duft og pynt til hjemmet. Sådan lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Udtalelsen kommer, efter at DR har skrevet om lovligt salg af cannabisprodukter, hvor det aktive stof, der gør folk skæve, er fjernet. Produkterne bliver solgt og markedsført som røgelsespinde - og dermed ikke til at blive røget, spist eller indtaget.

Selv om det aktive stof er fjernet, ser man ofte, at produkterne er tilført syntetiske cannabinoider, der kan give en rus, skriver DR. Hvis det viser sig, at produkterne indeholder de syntetiske cannabisstoffer, bliver de ulovlige at sælge, lyder det videre fra Løhde.