Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Sådan bliver kørselsfradraget og kørselsgodtgørelse for 2025

Kørselsfradraget forbliver i 2025 på samme niveau som i 2024.

Den skattefri kørselsgodtgørelse til medarbejdere, der kører erhvervsmæssigt i egen bil, stiger med 0,01 krone for de første 20.000 kilometer. Det oplyser Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.

Ifølge Skatterådet skyldes det en forventning om, at benzinpriserne bliver lavere i gennemsnit, og at bilerne forventes at køre længere på literen, samtidigt med at faste udgifter såsom vedligeholdelse forventes at blive højere.