Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Et år siden stormfloden - Det giver mange søvnløse nætter

For præcis et år siden forberedte Line Klivager sig til, at stormfloden skulle ramme. 

Bevæbnet med røde mure og sandsække ville hun sikre sig, at de høje vandstande ikke oversvømmede hendes røgeri.

- Vi er her fra nu af, og til det er slut, sagde hun dengang. 

Et år efter hændelsen, hvor vandet nåede op på 205 centimeter over normal vandstand, falder snakken ind i mellem på emnet, når de lokale kommer forbi. 

Nogle af stamgæsterne er nemlig stadig ikke flyttet tilbage i deres huse, der dengang blev oversvømmet.

- At se de menneskers øjne er frygteligt, siger hun.

Line Klivager vænner sig nok aldrig til tanken om, at en ny stormflod kan ramme når som helst. 

- Det er nervepirrende, og har givet mange søvnløse nætter.

Alligevel bliver hun og røgeriet på adressen.