Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Halvøen Knold er blevet solgt

Knold er blevet solgt. 

Halvøen, der ligger syd for Dyreborg ved Faaborg, er efter halvandet år på markedet nu blevet købt af nogle nye ejere, fortæller ejendomsmægler Johan Ploug-Sørensen til Fyens Stiftstidende.

Til avisen fortæller han, at der har været interesse fra både Hongkong, Odense og Vedbæk, men at Knold er blevet solgt til personer fra Nordsjælland.

Hvem det er, og hvad salgsprisen landede på, vil han ikke røbe, men da den 38,1 hektar store halvø blev sat til salg i februar 2022, var prisen 20 millioner kroner. 

I foråret var TV 2 Fyn på Knold, og det indslag kan du se her:

Nu skal du slå til, hvis du drømmer om at eje din helt egen private ø. Laurits Møller Larsen sælger nemlig halvøen Knold. Et helt særligt sted.