Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Jagten på den næste Kim Larsen er sat ind

Onsdag får eleverne på Faaborg Gymnasium en noget anderledes skoledag. 

De skal nemlig bruge dagen på at skrive en sang sammen med Anders Graae, der er professionel sangskriver. Målet er at blive klogere på, hvordan økonomi og rettigheder hænger sammen for sangskrivere.

Og måske finde et nyt fynsk musik-talent.

- Musik er en gave, som vi gerne vil give videre til ungdommen, men i grunden også til os selv i fremtiden. Vi vil gerne investere i fremtiden og gøre vores for at den danske fødekæde af musikskabere forbliver stærk. Vi er derfor rigtig stolte over, at vi kan sende professionelle sangskrivere ud til skoler og gymnasier landet over, for at undervise og inspirere ungdommen, fortæller Loui Törnqvist, forperson for Kodas bestyrelse.