Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

20 kilometer kø efter ny lukning af Storebæltsbroen

Opdatering klokken 11.42.
Storebæltsbroen er nu åben igen i begge retninger. Der er dog fortsat kø.

Efter at have været lukket for biltrafik i retning mod Fyn, bliver Storebæltsbroen nu lukket fuldstændigt - i hvert fald midlertidigt.

Det oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi i forbindelse med uheldet tidligere på dagen, hvor en kassevogn væltede på broen.

Oprydningsarbejdet efter uheldet har været mere besværligt end forventet, og derfor har politiet valgt at lukke broen helt af for biler for at få bedre arbejdsbetingelser.

Det forventes, at broen bliver åbnet igen omkring klokken 11.30.