Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Antallet af ledige stiger med 1000 personer

Antal fuldtidsledige steg med 1000 til 88.300 personer i september. Det svarer til en ledighedsprocent på 2,9.

Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som er blevet offentliggjort fredag.

Ledighedsprocenten er uændret, men stigningen er den største i længere tid.

Ifølge Kristian Skriver, seniorøkonom i Dansk Erhverv, er antallet af ledige ikke steget så meget på en enkelt måned siden januar 2023. Stigningen skyldes, at arbejdsgiverne i lidt lavere grad efterspørger arbejdskraft.