Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Børn fra hele verden holder danskheden i hævd på Sydfyn

Børn fra alle egne af kloden er lige nu samlet på sommerskole på Bernstorffsminde Efterskole, hvor de sammen med andre børn af udenlandsdanskere lærer det danske sprog, kultur og udfører alskens aktiviteter.

- Det er jo børn, der på den ene eller anden måde er havnet i udlandet, fordi forældrene har fået arbejde eller fundet kærligheden et sted i verden og derfor er flyttet, men som stadig ønsker at holde deres tilknytning til Danmark, siger Jacob Andresen, afdelingsleder på Den Danske Sommerskole.

Cirka 160 børn i alderen 13 til 15 år fra mere end 50 forskellige lande er samlet på efterskolen.