Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Byrådsmedlem om tavshed: - Han er en magtfuld mand

Det omstridte firma Nordic Waste er i dag blevet erklæret endelig konkurs ved skifteretten i Randers. Ejerne af firmaet er Familien Østergaard fra Middelfart.

Og byrådsmedlem i Middelfart Kommune, Morten Weiss Pedersen (K), er skuffet over byens rigmand. Han mener, at erhvervsmanden skulle tage ansvar og rydde op efter sig.

Udover skuffelsen i sagen så har lokalpolitikeren også et bud på, hvorfor der ikke har været mange i lokalområdet, der har udtalt sig om sagen.

Der har ikke været så mange politikere og erhvervsfolk fra Middelfart, der har sagt noget endnu. Hvorfor tror du, at det er sådan?

- Jeg kan jo ikke bevise noget, men han er en magtfuld mand, og det kunne da godt være en af forklaringerne på, at man måske holder lidt lav profil. Men jeg er ikke blevet valgt politisk for at please rige folk i Middelfart, siger Morten Weiss Pedersen.