Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Chancerne for solrigt og varmt sensommervejr stiger

De sidste par dage har vejrudviklingen for ugen været noget usikker, men med de seneste prognoser er der nu stigende chance for solrigt og varmt sensommervejr i løbet af de næste dage, skriver TV 2 Vejret.

Særligt op til weekenden er der god sandsynlighed for, at hele landet kan se frem til masser af sol og temperaturer op til 28 graders varme. Vejrudviklingen tirsdag og onsdag bliver meget afgørende for, hvordan vejret i den sidste halvdel af ugen bliver.

Øst for Storebælt er der både tirsdag og onsdag mulighed for op imod 28 graders varme. Vest for Storebælt holder temperaturen sig på 20 til 25 grader.