Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Danske Regioner vil beskytte medarbejderes navne i journaler

- Vi arbejder løbende på at sikre trygge rammer for vores medarbejdere, også der hvor det er svært. I fremtiden vil vi derfor give mulighed for at beskytte medarbejderes navne i journalerne, hvor der er behov for dette, siger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau.

Danske Regioners bestyrelse har besluttet, hvilken løsning der skal arbejdes videre med for at beskytte medarbejdernes identitet, når der er behov for det.

Ordningen kommer til at betyde, at regionen kan sløre sundhedspersonalets navne i journaler og logs, når en patient optræder truende eller voldeligt.

I stedet for medarbejdernes navne, vil patienterne i stedet se en kode. Med andre ord: Medarbejderes navne vil blive pseudonymiseret.

Løsningen kommer til at gælde visningen af journaler og logs på Sundhed.dk og i app'en MinSundhed.