Det er afgørende for et bæredygtigt sundhedsvæsen, at der bliver sikret et samlet ansvar for hele kæden af sundhedsydelser.
Det skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse.
Indsparket kommer til Sundhedsstrukturkommissionen, som forventes at aflevere sine anbefalinger om organiseringen af fremtidens sundhedsvæsen til regeringen i foråret 2024.
- Vi mangler én samlet motor, som kan drive udviklingen af det nære sundhedsvæsen frem. Der er brug for, at vi samler ansvaret for alle sundhedstilbud, både hospitaler og nære tilbud, ét sted.
Sådan siger Anders Kühnau (S), der er formand for Danske Regioner, i pressemeddelelsen.
Det nære sundhedsvæsen forstås i grove træk som den del af sundhedsvæsenet, der er væk fra de specialiserede hospitaler.
For eksempel kan det være kommunale sundhedsopgaver, opgaver i praksissektoren og sygehustilbud, som gives i borgernes hjem.
Regionerne har i dag ansvaret for sygehusvæsenet, herunder psykiatrien, samt sygesikringen, som blandt andet omfatter privatpraktiserende læger, speciallæger, psykologer og fysioterapi og medicintilskud.
Udviklingen i de nære sundhedstilbud har været forsømt, mener Danske Regioner. Derfor er der behov for, at hele kæden af sundhedsydelser skal underlægges ét lovgivningsmæssigt, ansvarsmæssigt og økonomisk ansvar.
Danske Regioner peger på, at der har været mange fremskridt i sundhedsvæsnet. Og hospitalerne behandler i dag 260.000 flere patienter om året end for bare 10 år siden.
Men udviklingen er ikke langtidsholdbar. Hospitalerne kan ikke på sigt levere behandling i det tempo, som samfundet producerer sygdom, påpeger Danske Regioner.
- Vi har indrettet sundhedsvæsenet på en måde, hvor hver sektor fokuserer på hver deres del af "leverancekæden" i stedet for på helheden. Og for patienterne betyder det, at de kan opleve et sundhedsvæsen, som ikke hænger ret godt sammen, siger Anders Kühnau.