Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Viktor Axelsen og Christian Eriksen får gigant-erstatninger

Bookmakeren Bet365 skal betale en erstatning på i alt 4,7 millioner kroner til en række danske sportsstjerner i en sag om markedsføring og ulovlig brug af imagerettigheder. Det har Landsretten mandag stadfæstet.

I Sø- og Handelsretten blev spilvirksomheden dømt for at have krænket 23 danske sportsstjernes imagerettigheder i forbindelse med at have brugt atleternes navne og ansigter i opslag på sociale medier.

Sø- og Handelsretten tilkendte hver enkelt sportsudøver 50.000 kroner per opslag.

Listen over de 23 sportsstjerner tæller blandt andre Christian Eriksen, Mikkel Hansen og Viktor Axelsen.

Det samlede erstatningsbeløb lander på 4,7 millioner kroner.

Den største erstatning tilfalder den fynske fodboldspiller Christian Eriksen, der er blevet tildelt 1,45 millioner kroner. Viktor Axelsen er blevet tildelt 200.000 kroner.