Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Nu boomer boligsalget igen

Antallet af handler på det danske boligmarked tog fart i løbet af årets andet kvartal.

Her steg det samlede boligsalg med 24,2 procent sammenlignet med årets første kvartal. Det viser tal fra boligportalen Boligsiden, som samler data fra alle landets ejendomsmæglere.

I årets første måneder bar antallet af handler præg af, at nye regler for boligskat trådte i kraft. Det påpeger Mathias Dollerup Sproegel, som er seniorøkonom i Sydbank.

- Det var en hård start på året, hvor der var stor nervøsitet. Der var en større kløft mellem køber og sælger, siger Mathias Dollerup Sproegel.

Der blev solgt i alt 22.800 boliger i hele landet i andet kvartal. Det er lidt flere end i samme kvartal de to foregående år og næsten på niveau med 2019, hvor der blev solgt 23.500 boliger i andet kvartal.