Elektronikkæden Power blev fredag aften klokken 20.15 ramt af et hackerangreb, der lagde virksomhedens hjemmesider i hele Norden ned. Det skriver Power i en pressemeddelelse.
Ifølge Joakim Sigvardt, der er omnichannel director i Power, kom angrebet fra hackerne "fra overalt på kloden".
- De testede vores systemer klokken 18.20 og kunne se, at de havde mulighed for at presse dem.
- Klokken 20.15 sendte de 628 millioner købsforespørgsler mod os inden for 40 sekunder - og det lagde vores systemer fuldstændig ned.