Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Emil La Cour stopper med øjeblikkelig virkning

Kun otte kampe inde i sæsonen meddeler TMS Ringsted, at fynboen Emil La Cour "desværre stopper med øjeblikkelig virkning".

Årsagen er håndboldspillerens helbred. Spilleren har siden efteråret 2021 været ramt af en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen.

- Desværre har Emil det sidste stykke tid haft så store smerter, at det har været umuligt for ham at gennemføre både træninger og kampe, fortæller TMS Ringsted til TV 2 Sporten.

Derfor vil Emil La Cour ikke længere være at finde på holdet, der fredag møder Bjerringbro-Silkeborg på udebane.

- Jeg er rigtig ked af, at min tid i TMS allerede skal slutte nu. Kroppen er ikke, hvor jeg havde ønsket, at den var, desværre. Af den grund har jeg været nødsaget til at trække stikket fra elitesport, siger La Cour til klubbens hjemmeside.