Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Eriksen overtager vild kamprekord

Når der tirsdag bliver fløjtet op til Danmarks sidste gruppekamp ved EM-slutrunden i Tyskland, overtager Christian Eriksen rekorden for at have spillet flest herrelandskampe for Danmark.

Eriksen er som ventet at finde i Danmarks startopstilling i skæbnekampen mod Serbien, og det bliver fynboens landskamp nummer 133. Det er en kamp mere end den tidligere rekordholder, Simon Kjær.

Landsholdsanføreren er dog på bænken og kan tangere Eriksens rekord, hvis han bliver skiftet ind. Kjær har selv haft rekorden siden oktober, hvor han spillede sin landskamp nummer 130 og passerede Peter Schmeichel.