Den gode stime af solrige dage fortsætter onsdag, hvor solen allerede fra morgenstunden breder sine stråler rundt omkring i landet. Og allerede inden frokosttid kan temperaturer på 20 grader nydes lokalt på Fyn, skriver TV 2 Vejret.
En meteorologisk sommerdag er i Danmark defineret ved, at temperaturen når op over 25 grader på mindst en af DMI's officielle målestationer. Og det bliver snert, oplyser TV 2 Vejret.
Som eftermiddagen skrider frem, kan stort set hele landet se termometrene snige sig op mellem 21 og 23 grader. I Vestjylland og tæt på grænsen til Tyskland kan man derimod se frem til 24 grader, lokalt endda 25 grader.