Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Fyn får afslag på ønske om ny affaldssortering

Ti fynske kommuner har søgt om tilladelse til at indsamle plastaffald og mad- og drikkekartoner sammen med restaffald. 

Et sorteringsanlæg skal senere i processen sortere plastaffald og mad- og drikkevarekartoner ud fra restaffaldet. Tanken bag ønsket er, at det skal være nemmere for borgere at sortere affald, fordi man så vil skulle sortere i færre fraktioner.

Anmodningen kan dog ikke imødekommes af partierne bag Klimaplanen, fordi det vil gøre det sværere at genanvende plastaffald. Og det strider altså imod planen om en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi. 

Aftalekredsen består af Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance. 

Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.