Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Fyn jagter første sommerdag i fire uger

Det er efterhånden længe siden, at der har været sol og sommer i Danmark, og det er fire uger siden, at Danmark senest har haft en officiel sommerdag med over 25 grader.

Ifølge TV 2 Vejret er det på Fyn, det bliver varmest i løbet af fredagen. I Odense kan temperaturen nærme sig den magiske grænse på 25 grader i løbet af eftermiddagen.

Danmark har ikke haft en officiel sommerdag siden 16. juli. Fyn har ikke haft en officiel sommerdag siden 15. juli, hvor der blev målt 27,8 grader i Odense og 29,3 grader på Langeland. 

Til gengæld har det regnet næsten hver dag siden.

Selv om fredagen er begyndt overskyet, vil solen brænde igennem flere af skyerne, og opklaringen sker gradvist. Samtidig vil det ikke blæse så meget.