Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Fynboer er med i debuterende landstræners startopstilling

Der er blevet plads til både Alexander Bah og Christian Eriksen i Brian Riemers første startopstilling som landstræner for det danske landshold. 

Fredag aften skal skal de forsøge at få den første sejr over Spanien siden 1993. Opgøret er Danmarks næstsidste i Nations League-gruppespillet og kan ende med en stor triumf.

Får Danmark flere point mod Spanien, end Serbien samtidig får i Schweiz, er Danmark sikker på en plads i turneringens knockoutfase samt topseedning i lodtrækningen til VM-kvalifikationen. Alternativt skal landsholdet forsøge at klare paragrafferne på mandag i Serbien.

På bænken finder man i øvrigt en tredje fynbo i form af målmanden Mads Hermansen, der til dagligt slår sine folder i engelske Leicester.