Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Fyns Politi advarer om fupopkald efter mange henvendelser

"Man skal bare lægge på."

Så klar er opfordringen fra Fyns Politi, der på det sociale medie X og Facebook, fortæller at de i løbet af onsdagen har modtaget "mange" opkald fra borgere, der har modtaget et fupopkald.

På Facebook skriver Fyns Politi, at borgerne er blevet ringet op af et dansk nummer, hvor en robotstemme på engelsk fortæller, at vedkommende ringer fra Fyns Politi, fordi ens cpr-nummer er i risiko for at blive misbrugt, og man skal derfor betale nogle penge.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

"Det skal man naturligvis ikke," lyder det fra Fyns Politi i opslaget.

Hvis man får et opkald, der ligner ovenstående i metode, så beder Fyns Politi om, at man kun kontakter dem, hvis man er blevet snydt og for eksempel har overført penge eller udleveret kortoplysninger.