Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Fynske vagtlæger længe om at tage telefonen

Forleden kom det frem, at det var lettere at komme igennem til lægevagten i Region Syddanmark end i det øvrige Danmark.

Kun i 13 procent af tilfældene bliver opkaldet afbrud hos lægevagten i Region Syddanmark, inden en læge tager telefonen. I hovedstadsområdet sker det i 32 procent af tilfældene.

Men alligevel er der plads til forbedring i lægevagten.

En opgørelse fra Region Syddanmark fra medio april til medio juni viser, at lægevagten ikke lever op til de aftale servicemål.

I forbindelse med den nye lægevagt blev der installeret en akutknap, så patienter, der var i akut nød kunne komme foran i køen.

Den knap har 10 procent af opkaldene benyttet sig af. Servicemålet for akutknappen er, at 95 procent af opkaldene skal besvares inden for 2 minutter. Gennemsnitligt besvares omkring 85 af opkaldene med akutknap inden for 2 minutter.

Servicemålet for øvrige opkald er, at 90 procent af opkaldene besvares inden for 10 minutter. Dette er kun opfyldt omkring en tredjedel af dagene fra 11. april 2023 til 15. juni 2023.