Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Højsæson for sexsygdomme nærmer sig - Sexlinien har særligt juleønske

Hvert år bliver rådgivningsportalen Sexlinien for Unge kontaktet med tusindvis af spørgsmål om krop og sex.

I januar topper unges spørgsmål om sexsygdomme, og derfor har Sex & Samfund et juleønske, inden unge og gamle tager hul på årets julefrokoster.

- Juletiden er fuld af sjove og dejlige fester, som for nogle ender med sex uden kondom med nye partnere, , siger Majbrit Berlau, der er generalsekretær i Sex & Samfund.

- Selv om at ingen har en sexsygdom som nytårsønske, henvender flest unge sig til Sexlinien med spørgsmål om netop dette i januar. Derfor har vi i Sex & Samfund et juleønske om, at flere unge beskytter sig med kondom – den eneste præventionsform, der både beskytter mod graviditet og sexsygdomme.