Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Hvad er det? Flere undrede sig over mystisk fænomen på himlen

Hvad var det, der tirsdag lyste op over den fynske morgenhimmel?

Det undrede Bente Olesen sig over og valgte derfor at lave et opslag inde i Facebookgruppen "Den Fynske Redaktion". Her var der også nogen, der synes det så lidt mystisk ud, mens andre mente, de havde et ret godt bud på, hvad det kunne være.

Mystisk objekt på himlen
Mystisk objekt på himlen
Foto: Bente Olesen / Den Fynske Redaktion


Kunne det måske være Iron-Man, eller hekse, der ikke var kommet afsted i søndags? Eller er det solen, der får udstødningen fra et fly til at ligne flammer? 

TV 2 Fyn tog kontakt til Michael Linden Vønle, der er astrofysiker hos DTU Space, for at få en forklaring. Han er ikke i tvivl om, hvad han ser på billedet. Og svaret ligner et, der er givet i kommentarfeltet på Facebook.

- Det er et fly, hvor kondensstriberne er oplyst af solen, skriver han kort i en mail efter at have set billederne.