Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Hver tredje i børnehaver og vuggestuer skifter job på et år

Der har været stor udskiftning i personalet for børn i vuggestuer og børnehaver de seneste år.

Det viser tal fra tænketanken Cepos, skriver Avisen Danmark. Tallene er baseret på årene 2017 til 2021.

Over 30 procent af de ansatte - svarende til knap hver tredje ansat - i kommunale dagtilbud skiftede job om året.

Analysen fra Cepos viser dog store geografiske forskelle. Områder, der ligger tæt på storbyer, har særlig høj personaleudskiftning, lyder det fra Cepos' forskningschef, Karsten Bo Larsen, til mediet.

Rudersdal kommune ligger i top. Her var det 39 procent af de ansatte, der skiftede job om året - stærkt efterfulgt af Aarhus kommune med 38,7 procent.