De indre danske farvande var i oktober ramt af iltsvind i et usædvanligt stort omfang for årstiden. Arealet med iltsvind var fem til syv gange større end i oktober måned de sidste tre år.
Det har blandt andet betydet, at der i mange områder slet ingen ilt har været til bundlevende dyr og planter, og at der frigivet giftig svovlbrinte fra bunden.
Det viser et notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.
Værst så det ud med kraftigt iltsvind i Mariager Fjord, det sydlige Lillebælt og tilstødende sydøstjyske fjorde samt i Ærøbassinet i Det Sydfynske Øhav. Desuden var der moderat iltsvind i Bælthavet nord for Fyn og i Aarhus Bugt og i flere af de omgivende farvande.
Forskerne bag notatet forventer, at iltsvindet vil blive reduceret markant i løbet af den kommende måned som følge af blæst og faldende temperatur.