Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Kan forringe både produktivitet og beskæftigelse, lyder det fra rapport

De økonomiske vismænd sætter i ny rapport endnu en gang fokus på, at den nyligt vedtagne reform af kandidatuddannelserne kan give et velstandstab på 13 milliarder kroner årligt.

Derudover kan reformen forringe både produktivitet og beskæftigelse, lyder det.

Ny rapport fra DØR slår endnu en gang fast, at universitetsreformen kan få store negative konsekvenser for dansk økonomi. Reduktionen af optaget på bacheloruddannelserne giver ifølge vismændene et velstandstab på 13 milliarder kroner årligt.

Hertil kommer, at reformen forventeligt vil forringe produktiviteten og bidrage yderligere til problemerne med lav produktivitetsvækst i Danmark.

"Vismændenes nye rapport sætter en tyk streg under vigtigheden af, at der politisk følges op på implementeringen af universitetsreformen. Og at der samtidig er politisk vilje og mod til at justere på reformen. Ellers kan vi ende med en betydelig svækkelse af dansk økonomi", siger Lisbeth Lintz, der er formand for Akademikerne.

Akademikernes formand Lisbeth Lintz er derfor også enig med vismændene i, at effekterne af reformen i forhold til produktivitet og beskæftigelse politisk bør følges løbende.