En kat og dens ejer er blevet genforenet efter 16 års adskillelse.
Det skriver Dyrenes Beskyttelse på sin facebookside.
Den vilde historie begyndte, da Fyns Internat for nylig fik en øremærket hunkat indleveret. Bogstaverne i dens øre var dog så slørede, at det var svært for internatmedarbejderne at tyde dem.
Efter flere forsøg lykkedes det at finde den rigtige bogstavskombination. Den viste i midlertidig, at det var mange år, siden katten var blevet væk.
Da internatmedarbejderen ringede til den person, som stod som ejeren, var den god nok. Emma, som katten hedder, blev væk for 16 år siden.
I dag er den 18 år og er blevet genforenet med sin familie, som Dyrenes Beskyttelse skriver.