Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Kong Frederik får nyt fynsk protektorat

Kongehuset oplyser, at der sker en række ændringer i de kongelige protektioner. 

Det medfører blandt andet, at Kong Frederik bliver protektor for Nordatlantisk Hus i Odense. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Kongehuset. 

Kongen overtager 14 protektioner fra Dronning Margrethe. Kongen beholder herudover otte af sine 31 tidligere protektioner. Kongen varetager desuden seks nye protektioner.

Kong Frederik, dronning Mary og dronning Margrethes protektioner og æreshverv blev ophævet i forbindelse med tronskiftet den 14. januar.

Dronning Margrethe beholder 20 af de 81 protektioner, som hun varetog frem til tronskiftet herunder Nyborg Slot. 

Dronning Mary overtager tre protektioner fra dronning Margrethe, mens hun viderefører 16 af sine tidligere 31 protektioner.