Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Kun én pædagog på en fjerdedel af stuerne

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye var i dag kaldt i samråd af børne- og undervisningsudvalget om, at der på en fjerdel af stuerne i landets dagsinstitutioner kun er én uddannet pædagog.

En undersøgelse fra BUPL viser ifølge fagmediet NB Kommune, at det på Fyn særligt er Nordfyns Kommune og Nyborg Kommune, der er ramt på andelen af uddannede pædagoger.

Hos Børnehuset Møllevangen i Nyborg er der ikke nogen stuer, hvor der kun er én pædagog. Alligevel håber dagtilbudsleder Kristina Geert-Jørgensen på, at der generelt kommer flere pædagoger i institutionerne.