Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Mand dømt for 38 gratis ture over Storebælt

38 gratis ture over Storebæltsbroen kostede mandag en mand i midten af 20'erne en dom på 20 dages betinget fængsel, det skriver Sjællandske Nyheder.

De mange ture over Storebælt ville have kostet ham 32.560 kroner. Det beløb har han betalt tilbage.

Han erkendte de mange ture over Storebælt, der skete fra 9. december sidste år til 9. januar i år, men sagde i sin forklaring i retten, at han troede, han havde en betalingsaftale med firmaet bag broen, siger anklager Trine Lendal til lokalmediet.

Manden snød sig igennem betalingsanlægget uden at betale ved at køre helt op bagved en forankørende bil, så han på den måde kunne snige sig under bommen.