Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Nationalbanken mangler 8,5 milliarder - har du dem?

Der er siden november sidste år blevet indleveret ældre sedler og nuværende 1000-kronesedler, som snart udfases, til en værdi af 15,9 milliarder kroner. Det oplyser Nationalbanken i den seneste opgørelse.

- Der kommer stadig mange sedler ind, siger hovedkasserer i Nationalbanken Niels Kaas i en skriftlig kommentar.

Banken meddelte i slutningen af november, at en række pengesedler ophører med at være gyldigt betalingsmiddel den 31. maj næste år. Det gælder foruden 1000-kronesedlen også ældre seddelserier fra 1944, 1952, 1972 og 1997.

Knap tre ud af fire 1000-kronesedler - svarende til 15,4 milliarder kroner - er blevet indleveret de sidste ni måneder. Men det er gået væsentligt langsommere med de ældre seddelserier, oplyser Nationalbanken.

Der mangler stadig 8,5 milliarder kroner i sedler, der snart udfases.

For at sikre sig at indehavere af snart udfasede sedler har taget stilling til, hvad der skal ske med dem, lancerer Nationalbanken en fire uger lang kampagne.