Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Ny rejsekort-app på pause efter fejl

Appen, der skulle gøre det muligt at bruge sit rejsekort fra mobilen, sættes på pause efter en fejl i lokalitetsfunktionen.

Det er Dagbladet Ingeniøren, der kan fortælle, at Rejsekort-appen ikke anonymiserer brugernes lokalitet. 

Appen har brug for at kende brugernes lokalitet for at opdage snyd og hjælpe kunder, der fået registreret deres rejsekort forkert. Derfor bliver løsningen ikke at stoppe dataindsamlingen, men derimod at lave en opdatering af appens privatlivspolitik og begrænse, hvor lang tid data opbevares. Det fortæller kundedirektør i Rejsekort & Rejseplan A/S, Jens Willars, til Ingeniøren.

Problemerne kommer, efter FynBus 3. juni indskrænkede billetmulighederne i deres app. Efter det henviser de brugere til at bruge appen "Rejsebillet". Den adskiller sig dog fra Rejsekort-appen ved ikke at gemme brugernes lokation, og den er derfor stadig funktionsdygtig.