Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Politi: Drab og konflikt øger ikke bande-trussel på Fyn

En 30-årig mand, som angiveligt har relation til Hells Angels, blev lørdag skuddræbt på Christiania.

Politiets teori er, at grupperingen Loyal to Familia står bag drabet, og at skudepisoden er et led i en verserende bandekonflikt.

Men episoden får ikke Fyns Politi til at gå op i et højere alarmberedskab, eller frygte hævnaktioner på Fyn, fortæller Jesper Weimar Pedersen fra Fyns Politi.

- Det er ikke noget vi mener, kommer til at rykke ved det nuværende trusselsbillede, siger han.

Heller ikke selvom Hells Angels holder til flere steder på Fyn, og har støttegrupperinger på øen.  Loyal to Familia (LTF) holder nemlig ikke til i det fynske. 

LTF har dog været på offentligt visit i Odense sidste år, i forbindelse med dens relationer til Odense-banden 9Hunna.