Tirsdag formiddag gik den ikke længere.
En 36-årig fynbo blev hvert fald anholdt og sigtet for underslæb og grov momsunddragelse.
Det oplyser Fyns Politi i en ellers sparsom pressemeddelelse.
Efterfølgende foretog Fyns Politi ransagning på to adresser. I forbindelse med ransagningerne har politiet foretaget flere værdibeslaglæggelser.
Fyns Politi forventer at fremstille manden onsdag den 20. september.