Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Så meget koster det at tænde julelys

Det bliver tidligt mørkt, og snart tager vi hul på december. Derfor er mange fynboer garanteret ved at finde lyskæderne frem, så de kan lyse op på huse og i haver.

Men der er ifølge sparenergi.dk stor forskel på, hvad det koster at sprede hygge i nabolaget.

Vælger du en LED-lyskæde med en effekt på 5 watt, så koster det 24 kroner at have en lyskæde tændt uafbrudt i tre måneder.

Er din lyskæde derimod med gløde- eller halogenpærer, og har den en effekt på 35 watt koster det omkring 170 kroner at have den tændt i 3 måneder.

I begge eksempler er elprisen sat til 2,2 kroner per kilowatttime.