Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Sådan sparer du tid og penge over Storebælt

Fredag markerer sidste skoledag og derfor også starten på mange familiers sommerferie. 

Det betyder mange biler på vejene, og i den anledning deler Sund og Bælt råd til, hvordan bilister forbereder sig bedst muligt på turen over Storebæltsbroen.

For at undgå ekstra ventetid opfordrer Sund og Bælt til, at man betaler med bizz eller nummerplade i de grønne Ekspresbaner. På den måde, oplyser de, kan man også spare mindst 70 kroner per tur.

Derudover opfordrer Sund og Bælt til, at man forbereder sig godt på sin tur hjemmefra ved at holde sig opdateret på trafikforholdene og sikre sig, at man stadig har et gyldigt betalingskort tilknyttet sin brobizz. 

Over sommeren forventes der mest trafik i weekenderne. Særligt lørdage fra 10 til 17 og søndage fra 11 til 18.