Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Motorbølle fræser på baghjul gennem hovedgade i lille by

En flok motorbøller hærger lige nu Aarup på Vestfyn, hvilket er til kraftig chikane for de borgere, der bor på Bredgade i byen.

- Den sidste halvanden måned har det været meget voldsomt, siger borger på Bredgade Finn Andersen til TV 2 Fyn og uddyber:

- Der bliver kørt sindssygt stærkt gennem hovedgaden. Det er vanvittigt, når man tænker på, hvad der kan ske for dem og for andre.

Der er både tale om hurtige biler og motocrossmaskiner, der fræser gennem byen.

Der skal ifølge Finn Andersen handling til, hvis problemet skal til livs.
Der skal ifølge Finn Andersen handling til, hvis problemet skal til livs.
Foto: Alexander Aagaard


Finn Andersen og en gruppe øvrige borgere har nu fået nok, og derfor har de optaget de personer, der drøner rundt i bymidten.

- Det er et kæmpe problem i Bredgade, siger Finn Andersen og påpeger, at det næsten sker på daglig basis.

Ifølge Finn Andersen er problemet et kæmpe samtaleemne i Aarup. Han mener, at der bør anlægges vejbomb eller chikaner, der kan afhjælpe problemet.