Fra 2030 vil der komme 87 nye erhvervs- og professionsrettede ungdomsuddannelser fordelt over hele landet. Det skriver Avisen Danmark.
Det skal blandt andet sikre, at der også vil være uddannelsestilbud i Danmarks yderområder. Særligt der, hvor ungdomsårgangene er faldende.
- Vi vil nu give alle unge muligheden for at få et stærkere ungdomsmiljø, lidt mere tid til at tænke sig om, før de skal beslutte deres fremtid, og samtidig sikre, at ungdomsuddannelsen er tættere på, siger Stephanie Lose i et interview med Avisen Danmark.
Her er en liste over de steder Fyn og omegn, som kan regne med at få nye uddannelser på kortet:
- Faaborg
- Fredericia
- Glamsbjerg
- Middelfart
- Nordfyn
- Nyborg
- Odense
- Ringe
- Svendborg
- Ærø