Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Skib med farlig last må godt krydse Danmark, siger ekspert

Skibet "Ruby" kan vælge at sejle igennem dansk farvand, selv om skibet ikke har en endedestination.

Det er på trods af, at skibet har 20.000 ton sprængfarlig ammoniumnitrat om bord.

Det oplyser juraprofessor ved Aalborg Universitet Birgit Feldtmann.

- Alle har ret til uskadelig gennemfart. Det er et grundlæggende princip i havretten, siger professor i jura ved Aalborg Universitet Birgit Feldtmann.

Søndag oplyser Søfartsstyrelsen til TV 2, at rederiet bag skibet har annulleret skibets planlagte rute mod Litauen.

Skibet skal i stedet ligge stille ud for Norges sydlige kyst, hvor det befinder sig søndag middag.

Skibet skulle efter planen være sejlet ind i dansk farvand i løbet af lørdag, men planerne blev afblæst.

Det er endnu uklart, hvorfor gennemsejlingen blev afblæst.