Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Skibet er ladet med sprængfarlig last - nu er der nyt om ruten

Lørdagens planer om at hjælpe skibet Ruby, der har 20.000 tons ammoniumnitrat i lasten, er foreløbigt afblæst. Det skriver TV 2.

Det oplyser det danske selskab DanPilot, der oprindeligt skulle fragte skibet igennem dansk farvand med lodsassistance, ifølge TV 2.

Skibet Ruby, der har 20.000 tons ammoniumnitrat i sin last, skulle ellers i løbet af weekenden sejle gennem Kattegat og Storebælt med hjælp fra en lods.

Men DanPilot har altså søndag morgen endnu ikke modtaget en bestilling fra rederiet, oplyser bugseringstjenesten til Ritzau.

Ifølge Lodsloven skal en såkaldt gennemsejlingslodsning, som der er tale om i det her tilfælde, bestilles med 18 timers varsel, oplyser DanPilot til Ritzau.

Søfartsstyrelsen udsendte lørdag en navigationsadvarsel for skibsfarten i området, der opfordrede til "yderst forsigtighed og størst mulig afstand".

Den advarsel blev dog afblæst senere på dagen lørdag, da planerne om at skibet skulle sejle igennem dansk farvand blev foreløbigt afblæst.