Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Smitte med bluetongue spreder sig - 5000 vaccinedoser er klar

Seks besætninger med får og kvæg har på bare halvanden uge konstateret udbrud med den frygtede sygdom bluetongue. Mandag kommer der et nyt værktøj til at bekæmpe sygdommen. Her frigives de første 5000 doser af en vaccine mod virusset.

Bente Østergaard, der er formand for brancheorganisationen Dansk Fåreavl med 1500 medlemmer, forventer stor interesse blandt medlemmerne for vaccinen.

- Der er rigtig mange, der er klar til at lade deres dyr vaccinere. Også selv om vi endnu ikke kender prisen på vaccinen, siger hun.

Den potentielt dødelige drøvtyggersygdom er endnu ikke konstateret på Fyn, men til gengæld i besætninger i Syd- og Sønderjylland. Senest er sygdommen også brudt ud i et hobbyfårehold i Spjald i Ringkøbing-Skjern Kommune.