Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Søgsmål om aflivning af mink sendes direkte i landsretten

Det bliver Østre Landsret, der som første instans skal behandle det søgsmål, som interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug på vegne af tre minkavlere har anlagt mod Fødevarestyrelsen.

Det har Retten i Glostrup afgjort, oplyser Bæredygtigt Landbrug i en pressemeddelelse.

- Det fremgår af kendelsen i byretten, at Bæredygtigt Landbrugs påstand i søgsmålet er af så principiel karakter, at retssagen henvises til Østre Landsret som førsteinstans. Det er vi meget tilfredse med, siger Nikolaj Schulz, der er chefjurist i Bæredygtigt Landbrug, i pressemeddelelsen.

Bæredygtigt Landbrug mener, at det var en krænkelse af menneskerettighedskonventionen at kræve mink aflivet uden hjemmel.