Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Søn til Danmarks ældste mand: - Han var meget fysisk aktiv

Jens Peter Vestergaard blev 30 år ældre end den gennemsnitlige mand.

Fynboen levede et aktivt liv, hvor han blandt andet cyklede 25 kilometer til og fra arbejde, fortæller hans søn, Hans Henning Vestergaard, til DR.

- Han var meget fysisk aktiv og dyrkede en del motion. Derudover så han lyst på tilværelsen og tog relativt let på tingene, siger han.

I løbet af sine 110 år nåede Jens Peter Vestergaard at blive gift tre gange.

Han havde ingen gode råd til, hvordan han var blevet så gammel. Han levede livet dag for dag og havde generelt undgået at blive ramt af sygdom. Det sagde han i 2023 til Fredericia Dagblad, da han fyldte 109 år.

Jens Peter Vestergaard var ikke Danmarks ældste. Den titel tilhører Kirsten Schwalbe, som også er 110 år. 

I Danmark kan nyfødte drenge i dag se frem til at blive omkring 79 år, mens den gennemsnitlige levetid for piger er en smule ældre på cirka 83 år. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik.