Lørdag er Søren Pape Poulsen blevet bisat fra Viborg Domkirke, og det officielle program for bisættelsen er slut.
Den nu afdøde konservative formands urnenedsættelse kommer til at foregå i private rammer.
Datoen er ikke kendt for offentligheden. Det skriver TV 2.
Søren Pape Poulsen skal stedes til hvile på familiens gravplads på Bjerringbro Kirkegård, skriver mediet.
Han døde 2. marts, efter at han dagen forinden havde fået en blødning i hjernen.
Omkring klokken 14 skrev TV 2, at familien og de pårørende til Søren Pape Poulsen samt konservative partimedlemmer var samlet til en mindehøjtidelighed på Restaurant Salonen i Viborg.