Der er nærmest ingen ende på det solrige forårsvejr over Danmark, vi oplever for tiden – og lørdagsvejret bliver ingen undtagelse.
Endnu en gang er der udsigt til en dag med masser af sol over det ganske land takket være et højtryk, der ligger tæt på landet.
Når det bliver varmest lørdag, er det med 14 til 19 grader på termometret. De højeste temperaturer forventes at blive målt i Østjylland, på dele af Fyn og i Østsjælland, hvor vestenvinden har bevæget sig længst over det opvarmede land.
En koldfront har dog meldt sin ankomst, og som i nattens løb skal passere landet fra Nordvestjylland, som bringer en del skyer og enkelte helt lokale regnbyger med sig.
Dermed er det tvivlsomt, hvor mange der får lov til at se pinsesolen danse søndag morgen.